7 Bedste Gratis Hjemmeside Programmer:
Detaljeret Test (2025)
Her er den ultimative gratis hjemmeside program test, til dig der ønsker at oprette en gratis hjemmeside.
Og det bedste af det hele?
Jeg har testet de bedste og mest brugte hjemmeside programmer i Danmark i 2024.
Du får en detaljeret gennemgang, hvor jeg gennemgår hjemmesideprogrammernes funktioner samt fordele og ulemper.
Så hvad venter vi på, lad os komme i gang med din gratis hjemmeside.
7 Bedste Gratis Hjemmeside Programmer: Detaljeret Test (2025)
Før du går i gang med din Gratis Hjemmeside
Denne test er støttet af læsere som dig selv. I nogle tilfælde tjener jeg en affiliate kommission, når du køber igennem mine links, hvilket gør det muligt for mig at tilbyde min research gratis. Testen er upartisk og helt uden omkostninger for mine læsere.
Inden du går i gang med din nye hjemmeside, bør du overveje om det skal være en billig hjemmeside eller en gratis hjemmeside du søger.
Du skal være opmærksom på, at en helt gratis hjemmeside, ofte har nogle begrænsninger. En gratis hjemmeside kan oftest ikke bruges med dit eget domæne navn, og derfor får du tildelt et mere eller mindre tilfældigt domæne navn, genereret af hjemmeside programmet.
I de fleste gratis hjemmeside programmer, vil der også typisk bringes en reklamebanner nederst eller øverst på hjemmesiden.
Begge dele ser ikke særlig professionelt ud, slet ikke hvis du skal bruge hjemmesiden til din virksomhed.
For at ophæve de begrænsninger kan du overveje, at opgradere til en betalt premium version af hjemmeside programmet. En premium version kan indeholde flere vigtige forbedringer som f.eks. brugerdefineret domænenavn, øget datalagring, flere funktioner, bedre kundesupport m.m.
Heldigvis er prisen på de fleste hjemmeside programmer ganske overkommelig.
Lad os så komme i gang!
De 7 bedste gratis hjemmeside programmer
Sådan har jeg vurderet hvert Gratis hjemmesideprogram
For at kunne give et retvisende billede af min gratis hjemmeside gennemgang, har jeg vurderet hvert gratis hjemmesideprogram ud fra 6 kriterier, som jeg føler er særdeles vigtige for at kunne finde den rette test vinder.
Hvert kriterie har jeg bedømt fra en skala fra 1-5 hvilket har været med til at danne grundlag for hvert hjemmesideprograms samlede score/karakter.
- Brugervenlighed: Her kigger jeg efter hvor nem den enkelte platform er at bruge. Det skal være nemt at ændre layout samt at redigere i indhold. Som bruger vil man gerne nemt kunne uploade billeder og redigere i tekster, og man går måske ikke så megt op i teknikken bag. En brugervenlig hjemmeside giver dig mere tid til at fokusere på det indhold som skaber værdi for dig og hjemmesiden.
- Funktioner: Hjemmeside funktioner er også et af de kriterier jeg vægter højt. Det er vigtigt at der findes de mest basic funktioner som f.eks. kontaktformularer, SEO modul, billed fremviser, Integration af sociale medier og besøgsstatistikker. Alle de funktioner er vigtige så man ikke behøver at betale ekstra for tredjepartsprogrammer.
- Design fleksibilitet: Her vurderer jeg om de forskellige design tilpasnings muligheder er optimale. Det kan f.eks. være om hjemmesideprogrammet har gode og flotte skabeloner til flere forskellige brancher. Og hvor nemme er de skabeloner så at tilpasse? Er det nemt at ændre farver, fonte eller tilpasse billeder i den rigtige størrelse. Sidst men ikke mindst skal designet være mobilvenligt. Det er vigtigt at hjemmesiden kan tilgås fra alle typer skærmstørrelser som mobil, tablet og computer.
- Kundetilfredshed: Her analyserer jeg feedback og kundetilfredshed fra allerede eksistrende kunder. Et hjemmesideprogram med en høj kundetilfredshed og positiv feedback er sandsynligvis værd at foretrække. Ved at tjekke anmeldelser på f.eks. Trustpilot kan man hurtigt vurdere om firmaet har en sund dialog med deres kunder og hvordan de håndterer klager.
- Hjælp & Support: Nogle hjemmesideprogrammer har en mere omfattende support end andre. Her ser jeg på om en udbyder tilbyder chat, e-mail eller telefon support. Flere udbydere har også et stort arkiv af online vejledninger som også kan besvare de spørgsmål der kan opstå under opsætning af hjemmesiden.
- Får man værdi for pengene? Dette kriterie er mest for dem der beslutter at blive premium brugere hos et hjemmesideprogram. Der skal ikke lægges skjul på, at udbyderen vil gøre alt for at få dig til at skifte fra gratis bruger til premium kunde. Og det kan der selvfølgelig være en masse fordele ved. For en af ulemperne ved en gratis hjemmeside er f.eks. at du ikke kan bruge dit eget domænenavn. Det får mange til at skifte fra gratis bruger til premium.
Kan du stole på min vurdering?
Jeg hedder Peter Hartmann, og har siden 2014 levet af at levere hjemmeside løsninger til både små og mellemstore virksomheder. Jeg har derfor altid været nysgerrig, og testet rigtig mange hjemmeside programmer igennem årene.
De gratis hjemmesideprogrammer, som jeg præsenterer i denne test, er alle hjemmesidebyggere, som jeg selv har gennemgået og oprettet en hjemmeside med.

WiX
Wix er vores Testvinder 2023
Wix er vores Testvinder 2023

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
Gratis, premium starter ved 69 kr.
Viser reklamer
Ja
Nøglefunktioner
Brugervenlige træk og slip bokse, 800 skabeloner, mobil venlighed.
På Wix’s Hjemmeside
Brugervenlighed
Det er rigtig nemt og intuitivt at arbejde i Wix. Det meste foregår i træk og slip bokse, som gør det nemt at tilføje både billeder og flere moduler som f.eks. kontaktformularer, Youtube afspillere eller lignende.
Det er værd at fremhæve, at du selv kan placere tekster og billeder hvor du synes de skal være. Herefter kan du hive og trække i boksen for at få den ønskede størrelse. Det er ret smart.
Funktioner
Wix indeholder rigtig mange brugbare funktioner. Du skal dog være opmærksom på at det ikke er alle funktioner du kan bruge i gratis versionen. Men selvom du kun bruger gratis versionen, får du alligevel alle de funktioner, der kræves for at lave en flot og brugbar hjemmeside.
Jeg kan blandt andet fremhæve kontaktformularer, billedfremviser med forskellige typer effekter, gallerie, video & musikafspillere, sociale medier og meget mere.
For & Imod
- Brugervenligt træk og slip system.
- Over 800 design skabeloner at vælge imellem.
- Massere af funktioner til at køre en moderne hjemmeside.
- Mobilvenligt design som er nemt at tilpasse.
- Mulighed for Webshop på premium plan
- Kontrolpanelet kan virke lidt uoverskueligt til at starte med. Men man kommer hurtigt efter det.
Wix har eksisteret siden 2006, og har i dag mere end 200 millioner brugere fordelt over hele verden. Jeg stiftede selv bekendtskab med Wix første gang omkring år 2013, hvor jeg hjalp en kammerat med at opbygge en hjemmeside på platformen. Jeg blev hurtigt fascineret af deres brugervenlighed og deres tilgang til nemt at opbygge hjemmesider ved hjælp af skabeloner.
Wix er meget fleksibelt og brugervenligt, og jeg er meget imponeret over alle de forskellige typer web designs/skabeloner som du har at vælge imellem i kontrolpanelet.
Som virksomhed eller privat kan du hurtigt finde et flot egnet design som du nemt kan tilpasse og arbejde videre på.
Det tog mig omkring 10 -15 min fra jeg tilmeldte mig på Wix, til jeg allerede havde en hjemmeside oppe at køre. Du er velkommen til at kigge på den hjemmeside som jeg lynhurtigt lavede, og som der selvfølgelig skal arbejdes videre på. Men man er hurtigt i gang.
Den billigste plan som ikke viser reklamer starter ved ca. 75kr. pr. mdr. Der findes en billigere plan som koster ca. 40kr. pr. mdr. hvor du kan få dit eget domæne på, men der vises stadig reklamer.
Får man værdi for pengene?
Hvis man på et tidspunkt vælger at blive premium kunde hos Wix, synes jeg bestemt at man får værdi for pengene. Wix premium abonnenter tilbydes en række ekstra fordele og funktioner, der kan hjælpe dig med at tage hjemmesiden til næste niveau.
Er der gratis domæne?
Ja du får et gratis domæne med i de første tolv måneder når du opgraderer til en premium plan. Domænet kan købes direkte i kontrolpanelet.
Er der reklamer?
Ja på Gratis versionen viser Wix reklamebannere i toppen af siden, et logo i bunden eller som popup.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Med et premium abonnement får du en omfattende e-handelsfunktion, der giver dig mulighed for at sælge varer på din hjemmeside. E-handelsfunktionen inkluderer bl.a. værktøjer til lagerstyring og forsendelse. Billigste E-handel plan starter ved €20 pr. måned.
Mulighed for SEO?
Ja der findes mulighed for SEO, også i gratis versionen. Her kan du optimere din hjemmeside til søgemaskiner ved hjælp af værktøjer some metadata og URL optimering. Samlet set gør Wix det muligt at optimere sin hjemmeside til søgemaskinerne, uden at skulle være en ekspert inden for SEO.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
Wix tilbyder SSL certificering, som sikrer data overførsel imellem hjemmesiden og de besøgende. Ud over det er Wix’s servere beskyttet af avancerede sikkerhedsprotokoller og overvågning. De tilbyder også to-faktor-login godkendelse, brugerautorisation, IP baseret adgangskontrol og DDoS beskyttelse.
Webnode
Bedst til simple hjemmesider
Bedst til Online Visitkort

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
Gratis, premium starter ved 24 kr.
Viser reklamer
Ja
Nøglefunktioner
Brugervenlige Drag & Drop bokse, 125 skabeloner, mobil venlighed.
På Webnode’s Hjemmeside
Brugervenlighed
Jeg synes, at Webnode er ekstremt brugervenligt. Du har mulighed for en gratis hjemmeside, hvor det er nemt at skifte billeder, indsætte tekster samt at redigere i de eksisterende skabeloner.
Det er i det hele taget ret nemt at komme i gang. Fra start, vælger du en skabelon som passer til dine behov, og så redigerer du en side ad gangen, og indsætter dine egne tekster og billeder.
Funktioner
I Webnodes gratis versionen får du de mest gængse funktioner, som en lille virksomhed har behov for. I kontrolpanelet finder du bl.a.: Billedgalleri, Kontaktformular, videoafspiller, knapper og kort (maps) m.m.
For & Imod
- Meget nemt at komme i gang.
- 125 flotte brugbare skabeloner.
- Perfekt til online visitkort.
- Mange brugbare funktioner i gratis versionen
- Kun support på premium versionen, men til gengæld mange online tutorials.
Webnode er kendt for sin brugervenlighed, hvor du nemt via skabeloner kan opbygge en hjemmeside, uden at have kendskab til hverken kodning eller anden teknisk ekspertise.
Det er første gang jeg selv er gået ombord i Webnode. Men jeg må sige at jeg er meget positivt indstillet. Jeg synes det er en perfekt platform, til alle dem der hurtigt skal bruge en gratis hjemmeside.
Det tager ikke mange minutter fra start til slut resultat. Og man behøver ikke at have evnen til at programmere eller besidde anden teknisk viden.
Min egen gratis hjemmeside som jeg oprettede tog ca. 10 min. at få op at køre incl. tilmelding m.m.
Her kan du se hjemmesiden som jeg oprettede hos Webnode.
I følge min research har Webnode en score på kun 2.6 på Trustpilot. Det kan undre mig lidt at den score er så lav og ikke baseret på særlig mange anmeldelser.
Men til gengæld har de en score på 4.6 på capterra.com som er en online platform, der hjælper brugere med at finde og sammenligne software løsninger til deres virksomhed. Tjek anmeldelser på Capterra
I kontrolpanelet kan du vælge imellem ca. 125 skabeloner som er lige til at importere og derefter ændre og skifte billeder, tekster, farver og skrifttyper blot ved at trække elementerne rundt på skærmen.
Får man værdi for pengene?
Hvis du er ude efter en simpel hjemmeside, som kan bruges som visitkort for din virksomhed, så synes jeg bestemt at du får noget for pengene. Hjemmesiden er nem og hurtig at oprette, og du vil ikke skulle bruge meget tid på vedligeholdelse i hverdagen.
Er der gratis domæne?
Nej, du får desværre ikke et gratis domæne, men til gengæld kan du tilpasse webadresse i gratis versionen. Dit eget domæne vil koste omkring 159 kr. om året.
Er der reklamer?
Ja der er reklamebanner i bunden af siden samt Webnode’s varemærke. Du skal minimum have standard planen for at der ikke vises reklamer på hjemmesiden.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Hvis du opgraderer til Standard – Pro – eller Business versionen har du mulighed for at oprette en webshop på hjemmesiden. Fra Pro versionen har du også mulighed for at lave produkt varianter samt konverteringssporing.
Mulighed for SEO?
Selv i gratis versionen har du mulighed for at lave SEO i form af title tags og metabeskrivelser. Men SEO fungerer bedst når man bruger sit eget domæne. Så hvis du regner med at få besøgende via organisk trafik, vil jeg anbefale at du opgraderer til premium med eget domæne.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
Ja, som premium kunde har du mulighed for at tilkøbe ekstra webstedsikkerhed. Du kan blandt andet tilføje IP filtre som kan blokere adgangen fra forskellige IP-adresser, lande eller kontinenter.
One.com
Brugervenligt og Effektivt
Begrænset, men Funktionelt

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
14 Dage Gratis.
Premium starter ved 49 kr./mdr
Viser reklamer
Nej, hjemmesiden er kun live i premium version.
Nøglefunktioner
150 starter skabeloner.
Drag & Drop Builder.
Sektionsskabeloner.
På One.com’s Hjemmeside
Brugervenlighed
Brugervenligheden hos one.com er helt klart en af deres største styrker. Det er meget nemt at oprette en hjemmeside via et bredt udvalg af moderne skabeloner. Deres Drag & Drop system gør det nemt at tilpasse en hjemmeside ned til mindste detalje uden de store tekniske færdigheder.
Det tog mig ikke mange minutter at oprette en flot brugbar hjemmeside. Efter at have valgt min foretrukne skabelon, var det meget enkelt at justere farver, skrifttyper og udskifte billeder.
Funktioner
One.com’s hjemmeside program indeholder de fleste funktioner, som du har brug for, til at oprette og vedligeholde en brugervenlig og professionel hjemmeside. Fra kontrolpanelet kan du tilføje kontaktformularer, gallerier, videoafspillere, knapper, sociale medier og meget mere.
Desuden har du adgang til et stort billed bibliotek med professionelle billeder, som du snildt kan hive ind og bruge på din hjemmeside.
For & Imod
- Over 150 brugbare starter skabeloner.
- Nemt at redigere via deres Drag & Drop builder.
- Gode sektions skabeloner.
- Gratis billed katalog.
- Mobilversionen kan delvist tilpasses separat.
- Man skal tilkøbe udvidet SEO funktionalitet.
- Ikke mulighed for en helt gratis hjemmeside.
Jeg synes One.com’s hjemmesideprogram er nemt og intuitivt at bruge. Det er designet med brugervenlighed i tankerne. Deres drag & drop builder system gør det nemt at bygge sin egen hjemmeside, helt uden at skulle bekymre sig om kodning eller kompleks layout design.
Eneste minus er, at man kun har 14 dage at teste hjemmeside programmet, og at man ikke som sådan får en gratis hjemmeside. Men jeg synes den skulle med i mine forslag, da det er en af de mest populære hjemmeside programmer i Danmark. Og synes at 49 kr. om måneden er overkommeligt hvis man har en lille virksomhed.
64% har givet 5 stjerner og 15% 1 stjerne.
Det må siges at være tilfredsstillende.
Jeg skrev til deres support via chat funktionen kl. 12:22 og fik svar på min forespørgsel kl. 12.32
10 min. ventetid er meget tilfredsstillende.
Det er meget nemt at tilføje nye elementer via drag & drop funktionaliteten. Du trækker funktionerne ind fra venstre side og slipper dem der hvor du synes de skal bruges.
Mange gode sektions skabeloner som er nemme at tilføje på eksisterende sider.
Mobilversionen kan delvist tilpasses separat. Det er et stort plus hvis du vil bytte rundt på nogle af elementerne.
Får man værdi for pengene?
Jeg synes man får værdi for pengene, når man køber one.com’s hjemmeside program. Systemet er særdeles brugervenligt, og til en meget overkommelig pris. Du behøver ikke andet end deres “begynder plan” hvis du er på udkig efter en præsentabel visitkort hjemmeside.
Er der gratis domæne?
Der er ikke gratis domæne, men som regel har one.com et godt tilbud når du tilmelder dig. Så der er helt sikkert nogle penge at sparre.
Er der reklamer?
Hos one.com får du lov at prøve editoren til en gratis hjemmeside i 14 dage. Men hvis du vil have hjemmesiden live er du nødt til at blive premium kunde, og her vises der ikke reklame bannere.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Ja du kan sagtens tilføje en webshop til hjemmesiden ved at tilkøbe et Add-on.
Mulighed for SEO?
Du har mulighed for at lave basic SEO i form af title tags og meta beskrivelser, som Google læser og muligvis viser i deres søgeresultater.
Du kan også tilkøbe deres tilføjelses modul “SEO optimiser – marketgoo”, eller opgradere til deres “Guru” plan som indeholder denne SEO funktionalitet.
Med “SEO optimiser – marketgoo” får du en fuld SEO analyse, deres eget analytics system, ranktracker, indholds analysering og meget mere.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
Der følger daglig backup og SSL certifikater med i alle deres webhoteller: Hvis du opgrader til et større webhotel får du også “Sitelock Find” og “Domain Lock”.
Dandomain
Simpelt & Kraftigt
Simpelt & Kraftigt

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
Gratis i 30 dage. Premium starter ved 44 kr./mdr
Viser reklamer
Nej
Nøglefunktioner
Auto genereret startside,
Sektions-skabeloner, Mobil venlighed.
På dandomains hjemmeside
Brugervenlighed
Jeg synes at Dandomains hjemmesidebygger program er nemt at navigere rundt i. Man bliver hurtig fortrolig med de forskellige funktioner, og det er nemt at oprette nye sider og tilføje indhold hertil.
Hjemmeside programmet er meget brugervenligt, og er designet med brugeren i tankerne. Om du vil oprette en simpel eller mere kompleks hjemmeside, så får du de nødvendige værktøjer, der gør processen til en leg.
Funktioner
Dandomains hjemmesideprogram er en komplet løsning med alle de nødvendige funktioner, og ideelt til nystartede firmaer, freelancere eller mindre virksomheder. Perfekt til oprettelse af en effektiv visitkort hjemmeside.
Du får funktioner som: kontaktformular, skræddersyede knapper, Google Maps lokation, Facebook like, Youtube Widget og billed slideshow.
For & Imod
- Meget brugervenligt.
- Velegnet til “visitkort” hjemmesider
- Kræver ikke den store tekniske erfaring.
- Du skal ikke bruge kreditkort for at oprette de 30 dages gratis hjemmeside.
- Nemt at nulstille siden og starte forfra.
- God support, lover de svarer inden for 30 min. (7 min. i mit tilfælde)
- Lidt kringlet at lave SEO på blog indlæg, da det ikke er samme måde som på de almindelige undersider.
- Begrænsede avancerede funktioner.
- Ikke muligt at oprette en webshop.
Jeg synes det er dejlig nemt at arbejde i Dandomains hjemmesideprogram. Alting er lige ved hånden og kan tilføjes med et par museklik. Jeg er særligt begejstret for deres sektions “skabeloner”, hvor du hurtigt kan tilføje nye sektioner, når du lige står og mangler nogle elementer til en side.
Der er god enkelthed i designet, som betyder, at du kan koncentrere dig om det kreative aspekt, i stedet for at bekymre dig om tekniske detaljer.
Her kan du se hjemmesiden jeg oprettede hos Dandomain.
Dandomain har også et omfattende arkiv af online support artikler og videoer til rådighed. Disse artikler kan være en enorm hjælp, når du skal løse et problem eller bare ønsker at lære mere om, hvordan du kan udnytte alle deres funktioner.
Deres online support lover at besvare indenfor 30 min.
Jeg sendte et support spørgsmål via chat modulet i mit kontrolpanel kl 12:37 og fik svar i chatten og på mail kl. 12:43. Så en responstid på 7 min. må siges at være meget tilfredsstillende.
Tror dog at du skal henvende dig via email hvis du har spørgsmål med større tekniske udfordringer.
Efterfølgende er det meget nemt at ændre design farver igen, eller eventuelt starte helt forfra. Systemet er designet til at være fleksibelt og brugervenligt.
Mens du redigerer, kan du på ethvert tidspunkt trykke på et lille ikon for at se, hvordan din hjemmeside ser ud på både mobil og tablet.
Får man værdi for pengene?
Ja, når man tager pris, design fleksibilitet og funktioner i betragtning, så synes jeg at Dandomain tilbyder værdi for pengene. Det er muligt selv for begyndere at bygge attraktive, funktionelle hjemmesider som via SEO kan findes i søgemaskinerne.
Samtidig er Dandomain en pålidelig service, der har eksisteret siden 1999.
Er der gratis domæne?
Nej der følger ikke gratis domæne med. Men du får en introduktions pris på kun 19 kr. for et dansk .dk domæne i det første år. Herefter stiger prisen til 109 kr. årligt.
Er der reklamer?
Nej der er ikke reklamere bannere på hjemmesiden.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Nej du kan i skrivende stund ikke oprette en Webshop i Dandomains hjemmesideprogram.
Mulighed for SEO?
Ja du har mulighed for grundlæggende SEO funktioner. Altså at oprette title tags og metabeskrivelser for hver underside på hjemmesiden. Det er vigtige elementer elementer i at optimere din hjemmeside for søgemaskiner, da de hjælper med at definere, hvad hver side handler om, og hvordan de præsenteres i søgeresultaterne.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
Dandomain står selv for hele sikkerheden på din hjemmeside. Som de selv siger: så behøver du ikke at bekymre dig. De har den nyeste teknologi og holder løbende deres systemer opdaterede.
En af de ting, du selv kan gøre for at øge sikkerheden på din hjemmeside, er at tilføje et SSL certifikat, og det medfølger automatisk hvis du opgraderer til deres premium version.
Et SSL certifikat er en teknologi, der sikrer, at data, der overføres mellem hjemmesiden og dine besøgende, er krypteret og derfor sikker.
Bricksite
Enkel og Fleksibel
Enkel og Fleksibel

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
Gratis, premium starter ved 77 kr.
Viser reklamer
Ja
Nøglefunktioner
Drag and drop builder, 35 Skabeloner, mobil venlighed.
På Bricksite’s Hjemmeside
Brugervenlighed
Bricksite’s hjemmesideprogram er bygget op omkring et drag and drop builder system. Det er meget nemt at komme i gang med Bricksite, og det tager ikke mange minutter, fra du er startet, til du har en gratis hjemmeside oppe at køre.
Jeg synes hele systemet er meget brugervenligt, og det er nemt at navigere rundt og finde de ting, man har behov for.
Funktioner
Bricksite har ikke super mange indbyggede funktioner, men alligevel finder du de mest gængse funktioner, som man har brug for, når man starter en hjemmeside op. De mest gængse funktioner er bl.a. kontaktformularer, tekstbokse, billeder og knapper.
Du har også mulighed for at tilføje en blog sektion, samt at integrere dine sociale medieprofiler, så de besøgende har mulighed for at dele og følge dit indhold på forskellige platforme.
For & Imod
- Drag & drop builder.
- Meget nemt at komme i gang.
- Smart import funktion af sektionsskabeloner.
- Nemt og overskueligt kontrolpanel.
- Kun 36 foruddefinerede skabeloner.
- Ikke mulighed for separat tilpasning af mobilversionen.
- Webshop integration skal foregå via en samarbejdspartner .
Platformen har over 125.000 aktive brugere og fokuserer på brugervenlighed og brugeroplevelse.
Jeg synes at Bricksite er meget brugervenlig, og det er nemt at navigere rundt, og finde de ting man skal bruge. Men jeg synes godt der kunne have været nogle flere skabeloner at vælge imellem i opstartsfasen. Som det er lige nu er det meget begrænset med kun ca. 35 foruddefinerede skabeloner. Til gengæld synes jeg det er nemt selv at kunne designe sin side opsætning ved at bruge de indbyggede sektionsskabeloner.
Her kan du se hjemmesiden jeg oprettede hos Bricksite.
Jeg anmodede om hjælp fra deres online support kl 12:05 og fik svar kl 13:18.
Det er meget tilfredsstillende da det er en gratis hjemmeside. Måske support hjælpen er hurtigere, hvis du har et premium abonnement.
Desuden har du muligheden for at benytte sektionsskabeloner. Det er ret smart. Her kan du nemt importere sektioner som f.eks. overskrifter, billedgallerier, formaterede tekstblokke og meget mere direkte ind i den hjemmeside du arbejder på. Det er ret effektivt.
Hjemmesiden er mobilvenlig og tilpasser sig automatisk skærmstørrelsen. Man kan måske savne muligheden for at særskilt kunne tilpasse mobilversion til sine egne behov.
Ofte har de 30% i rabat når du betaler forud for et år af gangen. Hvis du hellere vil betale på månedsbasis koster det 102 kr. pr. måned.
Får man værdi for pengene?
Hvis du søger en enkel hjemmeside, der er nem at vedligeholde med nye tekster og billeder, mener jeg, at du bestemt får værdi for pengene.
Er der gratis domæne?
Umiddelbart vil jeg sige, at der ikke følger et gratis domæne med. Det står beskrevet lidt mærkeligt når man tilmelder sig på deres hjemmeside. Der står “gratis” ud for domænet, men alligevel er der angivet en pris på 66 kr. ved siden af. Så jeg vil næsten mene at det ikke er gratis.
Er der reklamer?
Ja, når man bruger deres gratis hjemmeside mulighed vises der en reklame banner nederst på hjemmesiden.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Både ja og nej. Du kan ikke integrere en webshop direkte i deres kontrolpanel. Men de tilbyder at man kan indlejre en webshop via en samarbejdspartner. Så hvis du vil have en webshop på hjemmesiden skal du også lave en aftale med deres partner. Denne aftale koster ca. 99 kr. pr. måned.
Mulighed for SEO?
Ja der er mulighed for SEO, også i gratis versionen. Desuden er det meget nemt at integrere Google Analytic enten ved indsættelse af GA nummer eller ved at indsætte koden fra Google i hjemmesidens header.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
Bricksite tilbyder avanceret opsætning til sikring af domæner og hjemmesider mod misbrug og angreb.
Desuden er der gratis SSL certifikat med på alle hjemmesider, der beskytter dataudveksling imellem den besøgende og hjemmesiden.
Wordpress
Største hjemmesidebygger program
Største hjemmesidebygger program

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
Gratis, premium starter ved 30 kr.
Viser reklamer
Ja
Nøglefunktioner
Blok baseret editor,
80 Skabeloner, mobil venlighed.
På WordPress’s hjemmeside
Brugervenlighed
Det var nemt at komme i gang med start opsætningen af en gratis hjemmeside på WordPress.com, da man fint bliver guidet igennem hele processen. Det var også nemt at oprette nye sider som automatisk placerer sig i menuen m.m.
WordPress er generelt kendte for deres brugervenlighed og nemme tilgang til at lave hjemmesider. Så hele processen gik rigtig hurtigt og nemt.
Funktioner
Jeg synes at funktionaliteten på WordPress.com er lidt begrænset, da man ikke har mulighed for at installere ekstra plugins i gratis versionen. Det begrænser muligheden for at udvide hjemmesiden med funktioner som f.eks. SEO moduler, E-handel, sikkerhedsmoduler samt almindelig tilpasning af hjemmesidebyggerens normale indstillinger. Hvis du ønsker flere funktioner skal du opgradere til Business planen.
Men alligevel finder du de mest almindelige funktioner, som kontaktformularer, galleri og billedefremvisere som er standard i WordPress.
For & Imod
- Fin guide til start-opsætning.
- Nemt at skifte design.
- Statistik over besøgende.
- Wordpress håndterer tekniske aspekter.
- Ikke muligt at installere ekstra funktioner via plugins i gratis versionen.
- Reklamebanner i toppen af siden.
Oprindeligt startede WordPress som et blogging værktøj, men igennem årene har WordPress udviklet sig til, at være et af de førende og mest populære CMS i verden.
Faktisk bliver WordPress benyttet på ca. 44% af hele verdens hjemmesider. Så noget rigtigt har de gjort.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er stor WordPress fan. Jeg arbejder dagligt i WordPress, da det er den løsning jeg anbefaler de fleste af mine kunder. WordPress er alsidigt og brugervenligt og velegnet til en lang række formål og brancher.
Der er to primære måder du kan bruge WordPress på. Den ene er måden som jeg har beskrevet i denne guide, altså på WordPress.com. Og den anden er en selv hostet WordPress installation som du kan installere i eget webhotel.
En selv hostet WordPress hjemmeside vil typisk være billigere, da du kun betaler for dit domæne og Webhotel. Her er WordPress gratis, og du kan få en flot professionel hjemmeside med alle funktioner for omkring 50 kr. om måneden.
Hvis du ønsker en premium WordPress hjemmeside til en god pris, har jeg lavet en komplet guide til, hvordan du kan lave din egen hjemmeside i WordPress, med premium webdesign i eget Webhotel.
Her kan du se den gratis hjemmeside jeg oprettede på WordPress.com
Men hvis jeg kigger lidt dybere, og tjekker den amerikanske anmeldelses tjeneste capterra.com så får WordPress.com en score på 4.6 ud af fem stjerner med ca. 14.500 anmeldelser. Men scoren gælder WordPress generelt, og der er ikke taget højde for om brugeren anmelder WordPress.com eller den selvhostede WordPress installation, som du læste lidt om i forrige afsnit.
Der findes også en stor base af hjælpe artikler, hvor du finder svar på de fleste spørgsmål.
Jeg sendte en forespørgsel til deres officielle forum kl. 12:16 og fik svar fra en WordPress supporter kl. 22:49. Det synes jeg er acceptabelt i en gratis plan.
WordPress er som default mobilvenlig, og hjemmesider kan automatisk tilgås fra mobil, desktop og tablets. I gratis versionen kan jeg godt savne, at man kunne tilpasse mobilversionen og de forskellige elementer særskilt.
Men hvis du skal have en hjemmeside med mange funktioner og muligheder, skal du vælge deres Business plan som koster ca. 185 kr. pr. måned ved en årlig plan.
Hvis du også ønsker en Webshop skal du have deres Commerce plan, som starter ved ca. 335 kr. pr. måned.
Får man værdi for pengene?
Jeg synes at gratis udgaven hos WordPress.com er ok. Men hvis det var mig der skulle vælge, havde jeg valgt at bruge en selv-hostet WordPress løsning til kun ca. 50 kr. om måneden for alt (beskrevet i afsnittet: Hvad synes vi….)
I gratis versionen er der ikke mange funktioner, og det er lidt dyrt at opdatere til business planen. Men du får en fin hjemmeside som lige netop kan det den skal.
Men hvis du opdaterer til business planen, får du lige så mange muligheder, som du gør i en selv hostet WordPress installation. Så er der fri adgang til mange tusinde plugins og web designs.
Er der gratis domæne?
Der er gratis domæne det første år, hvis du opdaterer til deres årlige plan.
Er der reklamer?
Ja der er reklamebanner i toppen af hjemmesiden.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Ja hvis du opdaterer til deres Commerce plan kan du sælge varer på hjemmesiden.
Mulighed for SEO?
Der er mulighed for at lave en smule SEO på forsiden under indstillinger. Men eftersom du ikke har adgang til at installere plugins i gratis versionen, så kan du ikke lave optimal SEO på hele hjemmesiden. Så kræves det at du opdaterer til business planen.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
I gratis versionen er du sikret med brute-force protection. Et brute-force angreb er en metode hvor hackeren forsøger at få adgang til din hjemmeside ved at prøve et stort antal kombinationer af brugernavne og adgangskoder.
Du får også SSL Certifikat med til den gratis hjemmeside.
Nemmehjemmesider.dk
Begrænset, men Funktionelt
Begrænset, men Funktionelt

Vores vurdering
Vores Vurdering
Start Pris
Gratis for altid.
Premium starter ved 89 kr./mdr
Viser reklamer
Ja
Nøglefunktioner
De mest gængse funktioner som f.eks. kontaktformular og Mobil venlighed.
På NemmeHjemmesider
Brugervenlighed
Når jeg sammenligner Nemmehjemmesider.dk’s gratis hjemmeside program med andre udbydere, synes jeg, at deres platform virker lidt gammeldags. Du finder ikke drag & drop funktionalitet som man ellers finder i de fleste moderne hjemmesideprogrammer.
Men alligevel har du alt inden for et museklik. Det kræver bare lidt ekstra tilvænnings tid før man er helt fortrolig med de forskellige muligheder.
Funktioner
Når du opretter en gratis hjemmeside i Nemmehjemmesider.dk’s gratis hjemmesideprogram, får du de fleste funktioner, som du har behov for, når du skal oprette en hjemmeside.
I kontrolpanelet finder du kontaktformularer, foto album, blog, gæstebog, kort samt mulighed for video og slideshow.
For & Imod
- Gratis domæne når du opgraderer til pro planen.
- Du finder de fleste gængse hjemmeside funktioner som f.eks. kontaktformular m.m.
- Kun 11 start skabeloner
- Op til 2 dages svartid på support og øvrige henvendelser.
- Webadressen er ikke særlig køn og lang og kringlet.
- Ikke mange tilpasningsmuligheder for menu, header og logo.
- Ikke muligt at starte forfra med ny skabelon. (Jeg kunne ihvertfald ikke finde den funktion).
Jeg synes egentlig at Nemmehjemmesider.dk’s gratis hjemmeside løsning voksede lidt på mig undervejs.
I starten var jeg lidt skeptisk, og synes det var lidt besværligt, og ikke så så pænt ud. Men efterhånden som jeg forstod redigerings mulighederne, synes jeg det blev bedre og bedre.
Der er dog nogle ting jeg ikke synes særlig meget om. F.eks. har du ikke mange mulighed for, at placere dit logo hvor du synes det skal være. Og ting som at kunne øge eller formindske afstanden mellem forskellige sektioner, kunne jeg simpelthen ikke finde.
Redigeringsmulighederne i kontrol panelet virker lidt forældede sammenlignet med andre gratis hjemmesideprogrammer. Det er ikke lavet efter drag & drop princippet, men hvis man bruger lidt tid finder man vej alligevel.
Her kan du se hjemmesiden jeg oprettede hos Nemmehjemmesider
Nemmehjemmesider.dk har en score på 3 ud af 5 på trustpilot baseret på 10 anmeldelser. 53% er femstjernet og 26% med en stjerne.
Jeg skrev til deres online support via email tirsdag kl. 10:35. I en autoresponder får jeg at vide at de svarer inden for 2 hverdage. Jeg fik svar på min forespørgsel onsdag kl. 7:56 hvilket giver en ventetid på over 21 timer. Det er ikke helt tilfredsstillende, men dog bedre end at vente i 2 hele hverdage.
Der er kun ca. 11 grund skabeloner at vælge imellem, og logoet kan ikke placeres andre steder end i midten øverst på siden.
Der er heller ikke mange sektions skabeloner at vælge imellem. De der er fungerer ok, men jeg kan godt savne lidt flere at vælge imellem.
Jeg kunne heller ikke finde en funktion til at øge eller indsnævre afstanden i mellem de forskellige sektioner. Jeg kunne f.eks. godt ønske mig muligheden for at øge afstanden mellem header og første sektion, så sektionen evt. kunne komme midt på siden og ikke lige under menuen.
Får man værdi for pengene?
Du har mulighed for at bygge en hjemmeside med alle de elementer der forventes. Der er selvfølgelig mangler her og der, som jeg har pointeret. Men der findes de funktioner du skal bruge til at lave en fin hjemmeside.
Så alt i alt synes jeg du får værdi for pengene. Spørgsmålet er bare, om du hellere vil benytte dig af en af de andre mere moderne hjemmesideprogrammer.
Er der gratis domæne?
Ja der følger et gratis domæne med, når du opdaterer til Pro planen.
Er der reklamer?
Ja der er reklamebanner i bunden af hjemmesiden.
E-handel/webshop – Kan jeg sælge varer på hjemmesiden?
Ja hvis du opgraderer til “Webshop”, så er det muligt at sælge varer på hjemmesiden.
Mulighed for SEO?
Du skal opgradere til Pro eller Webshop for at kunne opsætte SEO i form af title tags, metatags og meta beskrivelser på hjemmesiden. Du skal også have Pro versionen for at kunne integrere Google Analytics.
Security – Tilbydes der sikkerhedsfunktioner?
Nemmehjemmesider.dk står selv for det meste af sikkerheden omkring hjemmesiden, så der er ikke meget du selv behøver at foretage dig. I deres Pro version får du også et SSL certifikat som sikrer kommunikationen mellem hjemmesiden og dens brugere.
Min konklusion om Gratis Hjemmesider
Det har været noget af et projekt at teste alle disse hjemmesideprogrammer. Men samtidigt spændende, at se hvad hver platform har at tilbyde.
Når du vil have en helt gratis hjemmeside, er det en nødvendighed at bruge et gratis hjemmesideprogram. Der findes, mig bekendt, ikke andre metoder til at få en helt gratis hjemmeside.
Du skal selvfølgelig vide at den eneste grund til, at du kan få en gratis hjemmeside, er fordi at hjemmeside udbyderen håber på, at du en dag bliver en betalende kunde. Indtil den dag kan du ikke bruge dit eget domæne, og du vil også, i de flest tilfælde skulle leve med reklamebannere på din hjemmeside.
Denne her guide er baseret på, hvordan man får en Gratis hjemmeside, men derfor er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at vælge, hvis du er på udkig efter en hjemmeside til din virksomhed.
Jeg synes generelt at hjemmeside programmer, er blevet bedre med årene. Der er dog stadig plads til forbedringer, og programmerne henvender sig oftest til nybegyndere eller nystartede små virksomheder. Større mere etablerede virksomheder vil oftest mangle vigtige funktioner, som kun er muligt hvis man ejer sin egen hjemmeside.
Jeg har lavet en anden guide der hedder: lav din egen hjemmeside som er en komplet guide til dig, der ønsker at eje din egen hjemmeside, have større frihed og en hjemmeside med eget domæne og webhotel.
F.A.Q
Nej, de fleste hjemmeside programmer bliver gemt på hjemmeside programmets servere, og du behøver ikke at købe separat web hotel eller hosting. Det er en af fordelene ved de platforme. De håndterer den tekniske del af hjemmesiden, så du kun skal tænke på at levere indhold som tekster og billeder.
En gratis hjemmeside er generelt ikke god til SEO. Det skyldes at du på en helt gratis hjemmeside, ikke har mulighed for at bruge dit eget domæne. At kunne bruge sit eget domæne er meget vigtigt, hvis du ønsker at kunne søgemaskineoptimere din hjemmeside.
Ja, du kan faktisk få en helt gratis hjemmeside, som ikke koster en krone. Men typisk kommer en gratis hjemmeside med nogle begrænsninger, som kan være manglende adgang til premium funktioner, manglende brug af dit domæne eller visning af reklame bannere på din gratis version.
Ja, det plejer at være meget nemt at opgradere fra en gratis version til en premium version. Processen kan være lidt forskellig fra udbyder til udbyder. Men generelt logger du bare på dit kontrolpanel, og vælger den plan du gerne vil opgradere til.
Læg en kommentar